Når man arbejder med tekster i programmeringssprog, så kræver det altid lidt opmærksomhed. Det gælder også i R
#Opret først en variabel kaldet "x" og giv den værdien 2
x <- 2
#Prøv nu at eksekvere nedenstående to kommandoer. Hvad gør de, og hvad er forskellen:
x
[1] 2
"x"
[1] "x"
Når man arbejder med tekster, skal de altid omgives af anførselstegn (enten ” ” eller ’ ’), ellers vil de blive opfattet som et funktionsnavn, eller et variabelnavn
Hvis man gerne vil have R til at skrive en tekst i forbindelse med
resultatet af en beregning, kan det gøres på flere forskellige måder.
F.eks. som vist her (funktionen cat sætter alle
tekststrengene sammen adskilt af et mellemrum. Hvis man ønsker at
adskille teksterne af noget andet, kan det angives af parameteren
sep):
x <- 2 + 2
cat("2+2 er", x)
2+2 er 4
Hvis man vil have et linjeskift kan man bruge tekststrengen “\n”:
cat("2+2 er \n", x)
2+2 er
4
Hvis du kigger godt efter, vil du bemærke at tallet er indrykket. Det
skyldes at cat tilføjer et mellemrum mellem de tekst-dele
den sætter sammen. Resultatet af ovenstående bliver altså “2+2 er ny
linie mellemrum 4”. Hvis man vil undgå mellemrummet, så kan angive
hvilken tekst der skal stå mellem de forskellige tekstdele, f.eks. at
der ikke skal stå noget, med parameteren sep=
cat("2+2 er \n", x, sep = "")
2+2 er
4
Bemærk at man kan sætte et vilkårligt antal tekststrenge sammen
cat("2+2 er ", x, "\n", "og det er jo meget godt", sep = "")
2+2 er 4
og det er jo meget godt